UC SYD udtræder som partner i FIIBL
27. maj 2025
Professionshøjskolen UC SYD har besluttet at udtræde som partner i FIIBL ved årets udgang. Efter årsskiftet fortsætter UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Syddansk Universitet samarbejdet.
UC SYD har været partner i FIIBL siden 2020, hvor de har bidraget til centrets udvikling og aktiviteter. Alle tre partnere har været meget tilfredse med samarbejdet, og det er interne, strategiske prioriteringer, der har været grundlag for UC SYD’s beslutning om udtrædelse.
Fra 2026 fortsætter UCL og SDU samarbejdet som partnere i FIIBL med uændret fokus på udvikling og formidling af praksisnær viden om børn og unges idræt og bevægelse.
Både UCL og SDU takker UC SYD for samarbejdet og det fælles engagement i arbejdet med børn og unges bevægelse.
» Klik her for yderligere informationer om FIIBL’s projekter og aktiviteter.

Spørgsmål kan rettes til:
Lars Breum Christiansen
Lektor og centerleder i FIIBL
Mail: lbchristiansen@health.sdu.dk
Mobil: 60 60 79 40
Louise Stjerne Madsen
Kommunikationsmedarbejder i FIIBL
Mail: lsknudsen@health.sdu.dk