iMOOW! - meningsfuld bevægelse i skolen
Undervisningsmaterialer og aktivitetskort fra iMOOW!
Med materialet og aktivitetskortene fra iMOOW!-projektet kan du sætte gang i meningsfulde bevægelsesaktiviteter, der skaber læring og trivsel blandt eleverne.
Hvad er iMOOW!-projektet?
iMOOW!-projektet blev gennemført på 20 skoler, hvor alle skoler havde et iMOOW!-team bestående af 5-6 pædagoger og lærere samt en iMOOW!-medarbejder. Teamet stod for at udvikle bevægelse målrettet elevernes trivsel og læring i de enkelte fag. Herefter blev aktiviteterne afprøvet i praksis i klasserne og på baggrund af en efterfølgende evaluering blev nye bevægelsesaktiviteter udviklet.
Hvem er materialet relevant for?
Det udviklede undervisningsmateriale er i særlig grad relevant på grunduddannelser, fag og moduler:
Pædagoguddannelsen:
- Specialiseringen; Skole-fritidspædagogik
- Valgmodulet: Sundhedsfremme og bevægelse hhv. modul 14 og 18
Læreruddannelsen
- Alle undervisningsfag i forbindelse med den del af fagbeskrivelsen, der handler om krop og bevægelse.
- Specialiserings- og valgmoduler, der handler om bevægelse, læring og trivsel
Efter- og videreuddannelse
- Den pædagogiske diplomuddannelse, Bevægelsesvejleder
- Den pædagogiske diplomuddannelse, Idræt