Velkommen til Bevægelseslaboratoriet!

FIIBL har udviklet undervisningsforløbet Bevægelseslaboratoriet, der har til formål at give elever og lærere større indsigt i, hvor meget bevægelse de opnår i skoletiden.

Undervisningsforløbet er målrettet 5. til 7. klasse og kan integreres i matematik, samfundsfag, naturfag og idræt. 

Undervisningsforløbet
Undervisningsforløbet er udviklet med udgangspunkt i høj elevinvolvering gennem en undersøgende tilgang til bevægelse i skoletiden, hvor eleverne gennem eksperimenter og analyser får viden om bevægelse i skolen.

Lån aktivitetsmåler og lav din egen laboratoriejournal
Laboratoriejournalen, som du kan downloade her på siden, indeholder registreringsskemaer til tre dages bevægelse i skoletiden samt arbejdsspørgsmål til beregning og analyse af disse resultater. Eleverne står selv for at aflæse, registrere og behandle deres data i hver sin laboratoriejournal.

Laboratoriejournalen indeholder ligeledes tre eksperimenter, hvor eleverne på egen hånd kan undersøge skridttællerens muligheder og begrænsninger i relation til at måle bevægelse. Slutteligt er der i journalen lagt op til en finaledag, hvor eleverne sammen dyster om at få guld-, sølv- eller bronzemedalje for deres daglige opnåede bevægelsesresultat.

I vores afprøvning anvendte vi aktivitetsmåleren Garmin Vivofit 4 til måling af elevernes antal skridt, men andre skridttællere kan ligeledes anvendes.

Du kan downloade hele laboratoriejournalen (inkl. en tilhørende lærervejledning) her på siden og læse mere om undervisningsforløbet i en artikel i MOV:E.

Du kan også låne aktivitetsmålere til klassen (Garmin Vivofit 4) ved at sende en mail til projektleder, Lars Breum Christiansen.

Kontakt

Lars Breum Christiansen / lbchristiansen@health.sdu.dk 

Scroll to Top