I en ny artikel kan vi nu give et indblik i idrætsefterskolers pædagogiske praksis under introugen.

Artiklen ”Stilladsering og dannelse – en analyse af introugen på en idrætsefterskole” udgives som en del projektet ”Idrætsefterskoler – dannelse med krop og sjæl”, der gennemføres som et Ph.d.-studie med Lise Maria Elkrog-Hansen i spidsen.

Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en idrætsefterskole bruger ”stilladsering” i deres pædagogiske praksis under introugen, og hvordan denne praksis kan påvirke betingelserne for elevernes dannelse. ”Stilladsering” er et centralt begreb i artiklen og refererer til de støttende strukturer og rammer, lærere og ledere sætter op for at hjælpe eleverne med deres nye hverdag på efterskolen.

Artiklen er baseret på et feltarbejde på en idrætsefterskole, hvor Lise var tilknyttet et elevhus de første 10 dage af efterskoleåret. Feltarbejdet omfatter både observationer og interviews med elever, lærere og ledelse.

Efterskolen som et særligt pædagogisk rum
Artiklen viser, at den pædagogiske praksis under introugen er præget af klare rammer og retningslinjer. Dette sker gennem skolens værdigrundlag og pædagogiske koncepter, samt de strukturer og såkaldte ”stilladser” som lærerne og lederne opstiller for eleverne:

Eleverne indgår i en meget værdistyret og struktureret hverdag i introugen, der især virker gennem stilladseringsfunktionerne ”reducering af frihedsgrader”, ”retningsfastholdelse” og ”demonstration”. Der er stort set rammer for det hele: i huset, i spisesituationer, for fællesskabet og så videre, fortæller Lise om sine observationer på efterskolen. 

Balancen mellem struktur og frihed
Analysen viser en tilfredshed med den pædagogiske linje blandt både lærere og elever. For langt størstedelen er strukturen og støtten en stor hjælp i starten af efterskoleåret, hvor alle elever skal tilpasse sig en hverdag, der er markant anderledes end den, de kender hjemmefra samtidig med at de skal danne mange nye relationer.

Omvendt kan den faste struktur for nogle også være en udfordring, og opleves som en begrænsning af deres frihed. For eksempel, så oplever nogle elever, at de mangler tid til at bearbejde de mange indtryk og aktiviteter de møder under introugen.

Artiklen belyser, at stilladsering er vigtig og betydningsfuldt, men at det også er nærtliggende at sætte spørgsmålstegn ved om den omfattende stilladsering er en begrænsning i forhold til elevernes dannelsesproces:

Den stilladsering, som eleverne oplever især i de første 10 dage skal støtte og hjælpe dem med at komme godt i gang med deres efterskoleophold, både individuelt og som fællesskab. Men vi retter også i en artiklen en opmærksomhed på balancen mellem struktur og frihed, og at dannelsesprocesser bør foregå gennem frie og ikke forudbestemte processer, så eleverne kan udvikle sig og eksistere som subjekter – inden for de pædagogiske rammer som efterskolen tilbyder, afslutter Lise.