Leg og Læring på tværs af Norden
8. maj 2025
I foråret 2025 har UCL’s pædagoguddannelse i Svendborg været vært for kurset “Movement in Early Childhood Education Across Nordic Countries”.
I alt har 16 studerende og 12 undervisere fra Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark været samlet i Danmark.
Kurset har budt på læringsaktiviteter inde og ude, og der er blevet udforsket forskellige perspektiver på bevægelse og motorisk udvikling for børnehavebørn.
Kurset bød på faglige oplæg, praksisnære øvelser og masser af inspiration på tværs af landegrænser. Bag kurset står otte uddannelses- og forskningsinstitutioner – med støtte fra Nordplus Higher Education.
I denne video kan du se en kavalkade af billeder fra kurset.