Det tre-årige projekt ’Bevægende idræt’, der startede i 2023, undersøger for første gang i en dansk skolekontekst, hvordan idrætsundervisningen i folkeskolen i endnu højere grad kan tilpasses børn med særlige behov med co-teaching som primære indsats.

Det er et projekt, som er finansieret af Novo Nordisk, hvor samarbejdet foregår mellem tre Professionshøjskoler (UCN, PH Absalon og UC SYD), Nationalt Forskningscenter for udsatte børn og unge (NUBU), fire kommuner og seks skoler.

Formålet er at skabe større glæde og lyst til idræt for børn med særlige behov (SB) fx elever med autisme, ADHD eller under udredning, eller elever der har gennemført en Psykologisk pædagogisk vurdering eller venter på en i folkeskolen. Projektet løber fra 2023-2025.

I hele skoleåret 2023/24 arbejdes der i idrætsundervisningen på udvalgte årgange med co-teaching (systematisk pædagogisk indsats i idrætsundervisningen). Ligeledes skal der udarbejdes en e-guide af Specialsport.dk over egnede idrætsfritidstilbud rettet mod elever med særlige behov.

Igennem skoleåret bliver der løbende afviklet workshops med de deltagende lærere og pædagoger på hver skole, hvor der er fokus på teori om bl.a. co-teaching, børn med særlige behov, inkluderende idrætsundervisning, sanser, eksekutive funktioner, mental sundhed og eksisterende egnede idrætstilbud i skolens lokalområde og de praktiske erfaringer de løbende får. Hver workshop foregår i gymnastiksalen eller idrætshallen for at afprøve forskellige praktiske øvelser og aktiviteter rettet mod workshoppens tema og deres elever.

Foreløbige resultater
Der er gennemført de første målinger baseret på en spørgeskemaundersøgelse med alle 498 deltagende elever på skolerne, interview af 50 udvalgte elever med SB, interview af de 12 idrætsunderviserteams og en del observationer og refleksioner med idrætsunderviserne omkring co-teaching og inklusion i idrætsundervisningen.

Spørgeskemaundersøgelse inden opstart fik en flot svarprocent på 96% af alle de elever med forældre-samtykke fra 6-15 år. Resultaterne på tværs af landet viser, at 21% af eleverne kan defineres som ’børn med særlige behov (SB)’, hvilket er en højere andel, end forventet ud fra eksisterende rapporter.

Når børn med SB og uden SB sammenlignes, er der ingen forskel mellem de to grupper i forhold til, hvor deltagende eleverne selv oplever at være. Begge grupper har det generelt godt i kroppen efter idræt, ligesom de oplever, at de andre elever godt kan ’lide mig som den jeg er’ i idræt. Derimod er der en statistisk forskel mellem børnene med SB versus uden SB i forhold til deres oplevelse af at være med i idrætstimerne, om idrætstimerne er sjove og om eleverne oplever, at idrætslærerne og pædagogerne godt kan lide dem som dem de er. Derfor ser vi bl.a. at:

• Børn med SB er ikke lige så glade for at være i idrætstimerne som børn uden SB
• Børn med SB synes ikke, at det er lige så sjovt at være med i idrætstimerne som børn uden SB
• Børn med SB føler ikke i samme grad, at lærerne eller pædagogerne i idræt kan lide dem de er, sammenlignet med børn uden SB

Ny viden i en dansk skolekontekst
At eleverne svarer som de gør, er ny dokumenteret viden i en dansk skolekontekst. Det bliver nu interessant at undersøge de indsamlede interview og observationer.

De mange samtaler med lærere, pædagoger og elever kan gøre os klogere på, hvorfor nogle børn ikke bryder sig om idrætstimerne – og deraf få indsigt i, hvor og hvordan der skal sættes ind over netop denne gruppe.

Vi håber selvfølgelig på, at projektets indsatser (co-teaching og e-guide) rykker på de foreløbige resultater, når vi spørger de samme elever, lærere og pædagoger igen vedr. ’glæde for idræt og inklusion i idræt’ til sommer 2024.

Pressemeddelelsen er oprindeligt bragt på Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge (NUBU)