Vilde Eventyr – leg, bevægelse og fantasi i børnehaveklassen
Vilde Eventyr er et undervisningsmateriale til børnehaveklassen, der styrker børns leg, bevægelse og fantasi gennem eventyrlige fortællinger. Materialet er udviklet i samarbejde mellem børnehaveklasseledere, pædagoger, VIA University College og FIIBL og er frit tilgængeligt på hjemmesiden fageneibevægelse.dk.
Materialet inviterer børnene med på vilde eventyr, hvor bevægelse, fortælling og refleksion smelter sammen og skaber en legende og meningsfuld undervisning.
Vilde Eventyr henvender sig til:
- Børnehaveklasseledere
- Lærere og pædagoger i indskolingen
- Studerende og undervisere på lærer- og pædagoguddannelser
- Andre med interesse for bevægelse, leg og dannelse i indskolingen
Undervisningsmaterialet består af:
Fem eventyrlige fortællinger i 5–8 kapitler, der tager udgangspunkt i hverdagen i en børnehaveklasse
Forslag til lege og bevægelsesaktiviteter, der kan flettes ind i oplæsningen
Spørgsmål til fagligt indhold, som understøtter dialog og refleksion
Musik og en musikvideo, komponeret særligt til fortællingerne
En udførlig undervisningsvejledning til planlægning og gennemførelse
Fem eventyrlige fortællinger
Her finder du de fem eventyrlige fortællinger, der bl.a. byder på en tur til havbunden og på et møde med en troldmand.
Underviservejledning til Vilde Eventyr
Her finder du en udførlig vejledning til planlægning og gennemførelse af forløb med Vilde Eventyr.