ACTIVATE – gratis materialer til bevægelse i undervisningen
ACTIVATE er et EU-projekt, hvor partnere fra seks europæiske lande samarbejder om at udvikle gratis online materialer til lærere, pædagoger og elever med fokus på at integrere bevægelse i den boglige undervisning.
Materialerne består af:
- E-læringsmoduler til både nuværende og kommende pædagoger og lærere.
- Konkrete bevægelsesaktiviteter til brug i undervisningen.
- Viden om fysisk aktiv læring samt gode råd til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningsaktiviteter.
Materialet er på engelsk, men det er skrevet i et lettilgængeligt sprog, og er relevant for både nuværende og kommende pædagoger og lærere.
Activate
På siden www.activateyourclass.eu finder du alle materialer – gratis og frit tilgængeligt.
Materialet er klar til brug og kan understøtte dit arbejde med bevægelse i undervisningen.