3 / 4
AFPRØV
Som navnet antyder, er det i denne fase, I tager hul på afprøvningen. Det vil sige, at indsatsen skal stå sin første prøve med og i praksis.
Her vil indsatsen givetvis møde udfordringer, hvor uventede faktorer påvirker implementeringsprocessen. Det kan fx være mødet med de personer og strukturer, der skal stå for at implementere det nye tiltag. Derfor er der i denne fase brug for at have fokus på ledelse, support, monitorering og tilpasning.
Det kan anbefales at anlægge en på en og samme tid fleksibel og fast (implementerings)ledelse, der har fokus på at understøtte og vejlede implementeringspartnere – med afsæt i den plan, der er lagt i planlægningsfasen. For implementeringslederen kan det blandt andet gøres via et vedvarende og løbende fokus på:
-
Motivering af nøglepersoner
-
Identificering og håndtering af udfordringer
-
Support, der understøtter indlejringen af nye kompetencer, viden og adfærd
-
Opfølgning på kompetenceudvikling hos nøglepersoner
Implementeringen er en læringsproces, hvor monitorering af, hvad der sker er et centralt værktøj – ikke bare for at identificere eventuelle udfordringer, men også for at kunne handle på de erfaringer og erkendelser ikke mindst nøglepersoner støder på undervejs. Det betyder, at der med jævne mellemrum skal indsamles data på, hvordan implementeringsprocessen forløber. Den type oplysninger kan bl.a. bruges til gennemskueligt at tilpasse tiltaget, omstrukturere person- eller andre typer ressourcer. Data kan også bruges til at udpege styrker i implementeringsprocessen, som fx kan bruges til skalering af tiltaget.
Vigtigst af alt er det at huske, at data skal kunne anvendes i den daglige praksis mod endnu bedre implementering. Det vil sige, at data ikke mindst skal være relevant og brugbar for de personer og/eller teams, der står for implementeringsleverance hos de tiltænkte målgrupper. Det betyder også, at data skal være tilgængelig, så der bliver mulighed for at arbejde med konstaterede barrierer og muligheder.
Tilpasning er et nøgleord i afprøvningsfasen. For det meste vil der ske tilpasninger, når den planlagte, nye indsats møder praksis. Begrundede, styrede og dokumenterede tilpasninger vil oftest udgøre positive udviklinger af det i første omgang tiltænkte. Fx vil lokale tilpasninger af planlagte implementeringer typisk udgøre gavnlige justeringer af indsatsen – fx i form af øget engagement hos nøglepersoner, øget tilfredshed med den nye indsats i målgruppen samt øget match mellem den nye indsats og gældende praksis.
Tilpasninger skal dog altid ske med et øje på de ønskede hovedmål med indsatsen. For megen fleksibilitet og markant tilpasning af planlagte indsatser vil tit medføre tab af ønskede effekter. Det er derfor vigtigt at holde fast i indsatsens ufravigelige kerneelementer – herunder at disse er beskrevet, forstået og accepteret af alle involverede parter – herefter kan lokale tilpasninger foretages begrundet og dokumenteret. På den led øges mulighederne for en implementering, der fører til positive, vedvarende virkninger i konkrete lokale rammer.