KreaKtive Unge: fysisk aktivitet i udskolingen

Projektet havde til formål at øge unges fysiske aktivitet og reducere stillesiddende tid i skolen. Gennem en iterativ udviklingsproces blev der skabt løsninger i samarbejde med elever, lærere og fageksperter. 

Målet var at udskolingseleverne selv skulle udvikle og medvirke til brugbare løsninger, der kunne implementeres på deres egen skole. 

I den afsluttende testfase, hvor FIIBL var evalueringspartner deltog syv interventionsklasser og fire kontrolklasser. 

Evaluering og udgivelser
FIIBL’s evaluering undersøgte projektets effekt på:

  1. De unges fysiske aktivitetsniveau og stillesiddende adfærd i skolen
  2. Indsatsens betydning for de unges motivation for at bidrage til at udvikle løsninger, der skaber fysisk aktivitet i skolen
  3. Indsatsens anvendelighed i undervisningen – set fra lærernes perspektiv 

Resultater fra evalueringen er udgivet i tre udgivelser. Den samlede evaluering bidrager med viden og indsigter om fremme af fysisk aktivitet for unge i en skolekontekst. Herunder bl.a. viden om konkrete inddragelsesprocesser og deres betydning for motivation for fysisk aktivitet i skolen.

Scroll to Top