Bliv en del af FRAME-EX-projektet og prøv Frame Running

17. marts 2025

Vil du være en del af et stærkt fællesskab og samtidig være fysisk aktiv og have det sjovt? Så er Frame Running måske noget for dig.

Hvad er Frame Running?
Frame Running er en parasport, hvor børn og unge løber på specialdesignede trehjulede løbecykler. Cyklerne gør det muligt for personer med moderate til svære funktionsnedsættelser at opleve friheden ved at løbe selvstændigt – og samtidig blive den del af et aktivt fællesskab.

Hvad er FRAME-EX-projektet?
Frame Running-aktiviteterne er en del af FRAME-EX-projektet, der arbejder for at skabe bedre rammer for, at børn og unge med funktionsnedsættelser kan være aktive. Med målrettede aktiviteter kan det være med til at styrke deres funktionsevne, deltagelse i fællesskaber og livskvalitet.

Hvor kan du træne?
Du kan deltage i Frame Running aktiviteter i Randers, Kolding, Odense og Frederiksberg. Træningen foregår ugenligt efter et nyudviklet og skræddersyet koncept, der kombinerer træning fællesskab og masser af sjov.

Se videoen og hør Tina fortælle om Frame Running og FRAME-EX-projektet. Vil du vide mere, så skriv gerne til os!

Kontakt

Tina Udemark Pasgaard
Fysioterapeut og Ph.D Studerende
Mail: Tina.Udemark.Pasgaard@rsyd.dk 

Camilla Marie Larsen
Projektleder, FRAME-EX-projektet
Mail cmla2@ucl.dk

» Her kan du læse mere om FRAME-EX-projektet

Scroll to Top