Webinar giver indsigt i, hvordan dagtilbud integrerer krop, bevægelse og motorik i hverdagen

15. november 2021

I samarbejde med KL og DIF afholder FIIBL i november måned en webinarrække med fokus på bevægelse og motorisk udvikling i dagtilbud. På det andet webinar, afholdt d. 10/11-2021, var der fokus på at give indsigt i, hvordan både forskningsprojekter og kommunale forvaltninger arbejder med fysisk aktivitet og motorisk udvikling gennem fokus på krop, sansning og en legende tilgang til bevægelse.

Hvor det første webinar havde til formål at klarlægge erfaringer og vidensgrundlag om 0-6-årige børns motoriske udvikling, rykkede vi i det andet webinar tættere på praksis. Oplægsholdere fra forskning og praksis præsenterede projekter, der både gav indsigt i den nuværende praksis og bød på inspiration til handling.

I det følgende kan du læse en kort sammenfatning af den viden og de pointer, der kom frem på webinaret. Du kan også se de fem oplæg fra webinaret.

» Næste webinar om “Fremtidige indsatser og vidensopbygning” afholdes torsdag den 18. november kl. 13.30 – 15.30.

Oplæg 1. Aktive Børn i Dagtilbud

Jonas Vestergaard Nielsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU præsenterede webinarets første oplæg, som satte fokus på implementering af bevægelse og motorisk udvikling i dagtilbud. s motoriske udvikling.

Oplægget tog udgangspunkt i Aktive Børn i Dagtilbud, hvor syv institutioner i Svendborg Kommune har arbejdet målrettet med børn.

 

Jonas præsenterede en række resultater om projektets implementering, hvor ledelsen og det pædagogiske personale har udfyldt spørgeskemaer og fortalt om deres oplevelser. I nedenstående sammenfattes projektets resultater:

 

  • Hen over de tre år svarer 65-70% af pædagogerne, at målrettede bevægelsessessioner 4 gange om ugen, men en mindre andel angiver at varigheden er 45 minutter og der er samtidig variation mellem børnehuse.
  • Ledelsens daglige italesættelse og vedvarende opmærksomhed er et vigtigt element for at opnå succesfuld implementering
  • Implementeringen styrkes, hvis der er et fælles ansvar hos både ledere og personalet.
  • Indsatsen skal passe godt ind i den eksisterende praksis og være kompatibel med øvrige arbejdsopgaver.
  • Implementering tager tid og kræver vedvarende opmærksomhed fra både ledere og personale

Oplæg 2. Den Legende Bevægelsesfortælling

Lise Hostrup Sønnichsen fra UCSYD tog udgangspunkt i principperne og materialerne til Hoppeline, som er legende bevægelsesfortællinger, der skal understøtte børns frie bevægelse. 

De legende bevægelsesfortællinger sætter legen forrest, som ifølge Line, er det vigtigste. Fortællingerne giver legen luft under vingerne og indspark til fantasien. Samtidig sætter de fokus på motorisk udvikling gennem sansning og bevægelse på en legende, imiterende og improviserende måde.

 

I nedenstående er Lises principper for den legende bevægelsesfortælling sammenfattet:

 

  • Fortællingen er fysisk aktiv og bliver formidlet med brug af dramatisering, sang og musik
  • Fortællingen begynder og slutter med et ritual
  • Fortællingen er fantasifuld, hvor alt kan ske og alt er muligt
  • Under fortællingen gives plads til legende improvisation
  • Affordances i det fysiske miljø inddrages i fortællingen
  • Fortællingen inkluderer et fortælleobjekt
  • Der gives plads til differentieret deltagelse

Oplæg 3. “Det vigtigste er bevægelsesglæden”

Grete Sandholm fra VIA University College stillede skarpt på bevægelse og pædagogisk idræt ift. de eksisterende læreplan. Grete satte fokus på at understøtte børnenes bevægelsesglæde og give dem plads til at være børn. 

Et vigtigt spørgsmål i den henseende er at være opmærksom på, hvad der fremmer bevægelse, og hvad der hæmmer bevægelse?

 

Grete havde bl.a. følgende pointer om, hvordan den idrætspædagogiske praksis skal se ud:

 

  • Børn skal gives plads og mulighed til ”at være barn”
  • Børn udvikler sig som de bliver udfordret
  • Børnenes glæde ved bevægelse skal være i fokus og kan med fordel tænkes sammen med andre lærerplanstemaer.
  • Børn skal være omgivet af voksne, der er værd at følge. Krop imiterer krop.
  • Børnenes motorik giver adgang til fællesskaber med forskellige sprog

Oplæg 4. Understøttelse af arbejdet med krop, sanser og bevægelse

Birgitte Møs fra Københavns Kommune præsenterede, hvordan de understøtter arbejdet med krop, sanser og bevægelse. Birgitte illustrerede, hvilke sansemotoriske anbefalinger og fokuspunkter som Københavns Kommune har udarbejdet. 

Anbefalingerne skal understøtte, at børn udfordrer og udforsker deres krop, sanser og bevægelser. I nedenstående præsenteres et udpluk af projekter, forløb, anbefalinger og fokuspunkter fra Københavns Kommune:

 

  • Der skal være en legende tilgang til motorisk udvikling og en sanselig tilgang til sproglig udvikling
  • Der skal leges meget mere og øves mindre bogstaver.
  • Københavns Kommune er et eksempel på en struktureret og målrettet indsats ift. kompetenceudvikling, implementering af kommunale guidelines, materialer, support og sparring.
  • På Københavns Kommunes hjemmeside er der adgang til gratis online bevægelsesfaglige materialer. Københavns Kommune anvender materialerne til at understøtte ledere og medarbejdere i det bevægelsesfaglige arbejde, men materialerne kan hentes af alle til brug for inspiration (www.bedstsammen.kk.dk).

Oplæg 5. Hvordan styrker vi fokus på krop, bevægelse og fysisk aktivitet for de 0-6-årige?

Annette Toft fra Aalborg Kommune præsenterede deres strategiske tiltag og systematiske tværfaglige arbejde med at styrke fokus på krop, bevægelse og fysisk aktivitet for de 0-6-årige.

Oplægget tog udgangspunkt i Kroppen på Toppen, som skaber bevægelsesglæden og giver børnene udfordrende motoriske aktiviteter i læringsmiljøet. Kroppen på Toppen er gået fra at være et udviklingsprojekt til at blive en strategisk prioritering i kommunen.

 

I nedenstående præsenteres et uddrag af Anettes vigtigste pointer:

 

  • Mere fokus på bevægelsesglæde og leg og mindre fokus på træning og motion.
  • Der skal være tid og rum til motorisk udvikling og bevægelsesmæssig udfoldning.
  • Der skal være fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere og pædagoger, og samarbejde mellem professioner omkring bevægelse er vigtigt.
  • Der skal være aktiv faglig ledelse og fokus på, at børnene spejler sig i de voksnes bevægelsesglæde.

Se de fem oplæg fra webinaret

Oplæg 1. Jonas Vestergaard Nielsen
Postdoc ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

Jonas præsenterer viden om pædagoger og lederes syn på bevægelse og motorik i børnehaven, og hvordan de har implementeret programmet “Aktive Børn i Dagtilbud.”

Oplæg 2. Lise Hostrup Sønnichsen
Lektor på Videreuddannelsen på UC SYD.

Lise præsenterer erfaringerne med udviklingen af Hoppelineprojektet og samarbejdet med personalet i dagtilbud.

Oplæg 3. Grethe Sandholm
Lektor ved VIA University College

Med udgangspunkt i sine erfaringer fra fx videreuddannelse af personaler og udvikling af bevægelsesmiljøer kigger Grethe på sammenhængen mellem bevægelse og pædagogiske lærerplaner.

Oplæg 4. Birgitte Møs
Konsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Birgitte fortæller om Københavns Kommunes arbejde med at udvikle og koordinere bevægelsesfaglig kompetenceudvikling til pædagogiske ledere og medarbejdere i dagtilbud, fritidsinstitutioner og indskoling.

Oplæg 5. Annette Toft
Udviklingskonsulent i Aalborg Kommune. 

Annette præsenterer erfaringer med, hvordan man i Aalborg i et organisatorisk perspektiv arbejder systematisk med at understøtte ledere og medarbejdere i institutioner i at styrke bevægelsesarbejdet med børn.