Velkommen til FIIBL-ESSENS – nyt (og kort) formidlingsformat i FIIBL

25. marts 2022

FIIBL introducerer nyt formidlingsformat: FIIBL-ESSENS. Vores ambition er at zoome ind på aktuelle emner, vi arbejder med i FIIBL. Det gør vi i korte, læsevenlige, online artikler, der giver dig ny viden i en fart.  

I den første udgave af FIIBL-ESSENS stiller vi skarpt på motorik og bevægelse. Afsættet er en webinarrække afholdt i efteråret 2021 i samarbejde med DIF og KL. Efter hvert webinar blev alle deltagerne inviteret til at give deres svar på, hvad der skal til for at styrke bevægelse og motorisk udvikling i dagtilbud i Danmark. Det er besvarelserne herfra, der danner baggrund for den første udgivelse.

» Hvad skal der til for at styrke bevægelse og motorisk udvikling i dagtilbud i Danmark?

Bevægelse for 0-6-årige er et centralt fokus for FIIBL
Den nye udgivelse markerer samtidig opstarten på et nyt fokusområde i FIIBL – nemlig bevægelse for 0-6-årige. Det vigtige område er samtidig omdrejningspunktet i det kommende MOV:E 13.

Har du spørgsmål til artiklen, det nye fokusområde eller det kommende MOV:E magasin, så skriv til os på kontakt@fiibl.dk.

Scroll til toppen