Ny centerkoordinator i FIIBL

Lektor Søren Smedegaard er 1. maj tiltrådt som centerkoordinator ved Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring. Søren Smedegaard afløser lektor ved UCL, Lisbeth Runge Larsen, der pr. 1. maj er ansat som leder af Det Mobile Sundhedscenter i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Søren Smedegaard har siden 2004 været ansat som lektor på læreruddannelsen på UCL. Foruden sin stilling på UCL har Søren de seneste år været tilknyttet FIIBL som Ph.d.-studerende. Søren har således opbygget en solid erfaring indenfor både forskning og uddannelse – særligt med fokus på idræt, bevægelse og trivsel.

”Jeg glæder mig til at arbejde endnu tættere sammen med Søren om den videre udvikling af FIIBL”, udtaler centerleder Thomas Skovgaard. ”Med Søren får vi en erfaren og dynamisk koordinator, der i samspil med centrets ledelse, medarbejdere og mange gode partnere vil give endnu mere energi til FIIBLs mission om at udvikle og anvendeliggøre ny praksisnær viden om idræt, bevægelse, trivsel og læring”.

Søren vil sideløbende med sin stilling som centerkoordinator fortsat have tæt tilknytning til læreruddannelsen på UCL.

Unikt samarbejde mellem UCL og SDU
FIIBL er et fuldt integreret samarbejde mellem UCL og SDU med fokus på praksisnær forskning og uddannelsesudvikling. Centret har opnået en stærk position som samarbejdspartner indenfor forskning og innovation i relation til børn, unge, skole, idræt, bevægelse, trivsel og læring. Centret har 12 medarbejdere, heraf 4 Ph.d.-studerende.

Kontakt:
Centerleder, Thomas Skovgaard
tskovgaard@health.sdu.dk
24 98 40 64

Centerkoordinator, Søren Smedegaard
sosm@ucl.dk
28 66 88 84

Info om FIIBL:
www.fiibl.dk
www.facebook.com/fiibl
Twitter: @FIIBL_dk

www.ucl.dk
www.sdu.dk

Foto: Presse og formidling, UCL