RT4T: resistance Training for Teens

Prægraduat projekt

2022 – 2023

FIIBL vil i samarbejde med University of Newcastle i Australien adaptere Resistance Training for Teens (RT4T) til den danske folkeskole. 

I projektet undersøger FIIBL, om RT4T har potentiale til at øge elevernes kompetencer, motivation og kendskab til en fleksibel træningsform, og dermed om RT4T har potentiale til at øge elevernes lyst til bevægelse.

RT4T er et fleksibelt og effektivt styrketræningsprogram, som er udviklet og afprøvet af University of Newcastle. RT4T har fokus på at forbedre elevernes muskelstyrke og kondition, samt styrke elevernes kompetencer inden for træning og øge elevernes motivation, selvbevidsthed, sundhed, glæde samt generelt velbefindende.

Eleverne bliver introduceret til en træningsform, der favner alle uanset niveau. Træningen indebærer kropsvægtsøvelser, brug af elastikker og bokseudstyr i en periode på 8 uger. Her vil lærerne 1-3 gange ugentligt træne med eleverne. Selve konceptet har i høj grad fokus på teknik, som vil blive hjulpet på vej af en app og et sæt teknikkort, som klasserne har adgang til.

RT4T implementeres med høj lærerinvolvering for at opnå de bedst mulige resultater. Konceptet kan bl.a. gennemføres som en del af idrætsundervisningen.  

Vil du deltage med din 7. og/eller 8. klasse, så læs mere her:
» Invitation til RT4T

Skriv til Caroline for at høre mere om deltagelse i projektet:
» cahar20@student.sdu.dk

Projektteam

Caroline Rebien Hartmann / cahar20@student.sdu.dk
Lars Breum Christiansen / lbchristiansen@health.sdu.dk 

Scroll til toppen