PULS – en nytænkende måde at arbejde med motion og bevægelse i skolen på

Hvis motion og bevægelse i skolen tilrettelægges med omtanke og mening, så er det faktisk muligt at komme i mål med de 45 minutters daglig motion og bevægelse – også i overbygningen! I en ny rapport har FIIBL undersøgt, hvordan Langhøjskolen arbejder med PULS – programmet og hvordan det opleves af elever, lærere og skoleledelse. Rapporten sætter desuden fokus på, hvad det gode ved PULS-programmet er, og hvordan andre skoler kan lade sig inspirere af netop denne tilgang til motion og bevægelse i skolen.

Hvad er PULS
På Langhøjskolen har eleverne i 6. – 9. klasse PULS-undervisning hver dag, hvilket vil sige, at eleverne hver morgen, inden undervisning, er fysisk aktive og får pulsen op på 70-80% af deres maxpuls i minimum 20 minutter. Hensigten er, at eleverne opnår akut effekt af den fysiske aktivitet, så de er mere undervisningsparate. Yderligere har skolen designet særlige aktive klasselokaler, for at give større mulighed for at inddrage bevægelse i løbet dagens boglige timer.

Formålet med undersøgelsen
Undersøgelsen skal bidrage til, at Langhøjskolen bliver klogere på, hvad det er, de allerede gør godt, og hvad de med fordel kan gøre anderledes. Derudover tilbyder undersøgelsen også inspiration til andre skoler i forhold til, hvordan de 45 minutters daglig motion og bevægelse kan implementeres – effektivt og med mening.

Helt konkret har FIIBL undersøgt, hvordan Langhøjskolen arbejder med PULS, og hvordan det opleves af forskellige aktører. Vi har interviewet lærere, elever og en repræsentant fra skolens ledelse. Derudover har vi observeret PULS-undervisning og almindelig undervisning i de aktive klasselokaler.

Ledelsen er altafgørende

”Jamen lederen bruges både til at sparre med og komme ud med nogle frustrationer, eller det kan også være, hvis vi har brug for nogle redskaber (…). Lederen er sådan lidt vores ”To-go-to”, (…) når det drejer sig om PULS.”

Det er vigtigt med en ledelse, som tager initiativ og understøtter lærernes daglige virke med PULS. Det handler både om at sætte indsatsen på skolens dagsorden, men også at understøtte driften af PULS i dagligdagen.

Det skal virke i dagligdagen
Det skal være let for lærerne at afvikle PULS. Lærere og elever skal hurtigt kunne komme i gang og derfor skal rekvisitter være lettilgængelige. Det er afgørende, at rammer og rutiner for PULS-undervisningen står tydeligt frem for eleverne. En lærer fortæller således:

Jeg gør f.eks. (…) [i] en vis periode, det kan være to måneder, så kører jeg det samme (…) Så det vil sige mandag ved vi at vi altid har cirkeltræning (…) så er de [eleverne] allerede klar og de er indstillet på, at det er det vi gør

Yderligere er det af stor betydning, at lærerteamet har gode muligheder for at kunne sparre med hinanden i dagligdagen.

Når læreren er aktivt deltagende, er eleverne også

”Ja, fordi jeg synes, det er mere motiverende, hvis de laver det sammen med en i stedet for, at de bare står ude på sidelinjen” (Elev)

Det har – i følge eleverne – en positiv afsmittende virkning på elevernes motivation, når PULS-lærerne selv er fysisk aktive i PULS-undervisningen og herved også udviser bevægelsesglæde. Når lærerne er aktivt deltagende, har de en helt unik mulighed for at få motion i arbejdstiden og får mulighed for selv at mærke virkningen af PULS på egen krop.

Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om PULS-programmet, så kan du læse mere på hjemmesiden: www.pulsprogrammet.dk. Hjemmesiden giver et overblik over, hvad PULS er, hvorfor Langhøjskolen arbejder med PULS, og hvordan PULS er struktureret. Det er SFO-leder, Peter Büchner Hede, fra Langhøjskolen, der har udviklet siden.

Læs hele rapporten.