Hoved, Kroppen, Klubben

Evaluering

FIIBL indgår i et forskningssamarbejde med DBU med det formål at undersøge, hvordan samarbejde mellem skole, forening og forbund kan medvirke til at unge får interesse for frivilligt arbejde i en forening.

Konkret undersøges det, hvordan udskolingselever oplever en Åben Skole dag i fodboldklubben, hvor de bl.a. står for at arrangere sjove fodboldaktiviteter for indskolingselever.   

DBU står bag Hovedet, Kroppen, Klubben, som er et Åben Skole projekt, der består af tre fagdage: En trivselsdag (Hovedet), en sundhedsdag (Kroppen) og en Åben Skole dag (Klubben).

Fagdagene har fokus på sundhed, trivsel, bevægelse og foreningsliv. Trivsels- og sundhedsdagen håndteres af skolens egne lærere ud fra et downloadmateriale. Åben Skole dagen afvikles af to DBU-instruktører, og foregår i samarbejde med den lokale fodboldklub. På denne dag lærer udskolingseleverne om foreningsliv, frivillighed, træning af yngre børn, samt om at være instruktør og rollemodel. Dagen afsluttes med, at udskolingseleverne ansvaret for at afvikle aktiviteter for indskolingseleverne.

Som en del af den videre udvikling af Hovedet, Kroppen, Klubben, ønskes en dybere indsigt i, hvordan udskolingseleverne oplever Åben Skole dagen. I undersøgelsen er der bl.a. fokus på, hvordan interaktionen mellem indskolingselever, udskolingselever og DBU-instruktører påvirker teenagernes oplevelse af, viden om og holdninger til frivillighed, foreningsengagement og træneropgaver.

» Læs mere om Hoved, Kroppen, Klubben

Projektteam

Lars Breum Christiansen / lbchristiansen@health.sdu.dk 
Marianne Friis Andersen / mfa@health.sdu.dk